Niveausensoren med de mange muligheder – CFP Cubic
Den nye, CFP Cubic niveausensor med integreret temperaturføler bruges til at detektere niveauet og temperaturen i vand og oliebaserede væsker. Uanset om du bruger niveausensoren til kontinuerlig niveau-, punktniveau- eller temperaturmåling, kombinerer CFP Cubic en lang række målefunktioner i én sensor.
Med sin nyudviklede MCiM teknologi er CFP Cubic fra SICK et stort skridt fremad i kapacitiv niveaumåling. Sensoren skaber sine kapacitive felter i mellem elektroder i proben selv, uden brug af tankvæggen eller ekstra sonder. Derved gør den sig fuldstændig fri af problemer med tankes beskaffenhed, som udformning og materiale. Ved at lægge referencen i proben sikrer man pålidelig niveaumåling uanset mediets egenskaber og fjerner samtidig behovet for at skulle kalibrere sensoren i forhold til tankens indhold. Sensoren er velegnet til vand og oliebaserede væsker, og er fremstillet, så den også er modstandsdygtigoverfor aggressive væsker.
Brugervenlig
Sensorhovedet er forsynet med display og knapper så niveausensoren hurtigt og nemt tilpasses enhver måleopgave via en intuitiv sensormenu.
Mange målefunktioner i én sensor
De op til fire digitale og to analoge udgange giver dig mulighed for at overvåge niveauer og punktniveauer i tanken. Den integrerede temperaturføler ved probens ende, bestemmer temperaturen af den målte væske. Med to analoge udgange kan niveauet og temperaturen måles på samme tid. Disse procesdata står til rådighed for alle gængse interfaces via IO-link. Niveauføleren kan modstå procestemperaturer op til 80 grader celsius, og leveres med prober op til 1000 mm.