Hvorfor går SICK i aktion
Klimaforandringer er den størst udfordring og trussel for verdens befolkning. 95 procent af alle klimaforskerne er enige: Det er de menneskeskabte CO2-emissioner, der er skyld i de negative klimaforandringer. Hos SICK påtager vi os ansvaret og reducerer vore CO2-emissioner skridt for skridt. Vores energipolitik omfatter bæredygtig indkøb og produktion af energi – så vores jord også er et godt sted at leve for fremtidige generationer.
SICKs klimabeskyttelsesstrategi
- Vi undgår energispild og øger energieffektiviteten
- Vi bruger vedvarende energi overalt, hvor det kan lade sig gøre. Vi kompenserer for de CO2-emissioner, der ikke kan undgås
Ved hjælp af konkrete mål følger og måler vi succesen af vore tiltag. Ved at underskrive en ny klimabeskyttelsesaftale med delstaten Baden-Württemberg har SICK frivilligt forpligtet sig til at bringe sine netto-drivhusgasemissioner ned på nul på alle sine tyske lokationer og samtlige produktionssteder verden over inden 2030. Denne forpligtelse gælder for Scope 1*-, Scope 2**- og påviste Scope 3***-emissioner.
* Scope 1: Direkte, dvs. direkte på egen lokation genererede emissioner
** Scope 2: Emissioner forbundet med indkøbt energi, heriblandt elektricitet og fjernvarme,
*** Scope 3: Indirekte drivhusgas-emissioner forårsaget tidligere og senere i værdikæden, inkl. forretningsrejser
I Tyskland nåede SICK allerede målet i 2013, nemlig for emissionerne på deres lokationer inklusive den forudgående energiproduktion (Scope 1 og 2) og forretningsrejser (Scope 3). Man skal finde frem til og kompensere for yderligere Scope 3-emissioner.
Undgå og kompensere for CO2-emissioner
Energieffektivitet: SICK har sig som mål at øge sin energieffektivitet i Tyskland med 25 procent inden 2025 og globalt inden 2030 (basisår 2018). SICK regner med at nå dette mål med forskellige tiltag som f.eks. optimeret styring af varme og ventilation, optimering af trykluftproduktion, optimering af hvilestrømforbruget såvel som isolering af facader og tag.
Økologisk strøm: Siden 2013 bruger SICK certificeret økologisk strøm for at undgå Co2-emissioner på alle deres tyske lokationer. For at nå den højest mulige miljøstandard er strømmen certificeret i henhold til ”OK-Power-Label“. Det betyder bl.a., at 100 procent af strømmen stammer fra vedvarende energikilder og minimum en tredjedel heraf fra nybyggede kraftværker, hvilket fremmer overgangen til andre energiformer. I Tyskland kan SICK således undgå ca. 7.300 tons CO2-emissioner pr. år. SICK har sat sig som mål også at omstille produktionsstederne i resten af verden til økologisk strøm inden 2025, og hvis økologisk strøm ikke kan fås, så skal der kompenseres for emissionerne.
Solceller, jordvarme og blokkraftværker: SICK producerer strøm og varme på basis af vedvarende energikilder på deres egne fabriksområder. Det omfatter varmegenvinding fra geotermiske anlæg, gasdrevne blokkraftværker til effektiv genvinding af strøm og varme såvel som produktion af strøm i solcelleanlæg, der er etableret på mange af SICKs lokationer. I den sammenhæng ønsker SICK at øge den andel af strømmen, som de selv har produceret (både fra solcelleanlæg og blokkraftværker) til 40 procent – i Tyskland inden 2025, globalt inden 2030. Derudover foretager vi hele tiden forsøg med anvendelse af gas fra vedvarende energikilder. Hvis det viser sig, at det ikke kan lade sig gøre, kompenseres der for CO2-emissionerne.
Kompensation: For CO2-emissioner, der ikke kan undgås, kompenseres der efter CDM GOLD-Standard via den almennyttige organisation ”atmosfair“. Dermed kan man nå op på en kompensation på ca. 18.000 tons CO2-emissioner årligt. CDM GOLD-Standard er kompensationsstandarden med de strengeste kvalitetskrav.
Små biogasanlæg i Nepal – et klimaprojekt, der p.t. støttes af SICK: I Nepal bygger man små biogasanlæg, som skal erstatte åbne bålpladser hos landbrugsfamilier. Anlæggene fyres med kogødning, som ellers ikke ville blive udnyttet, men som nu omdannes til biogas på grund af den anaerobe nedbrydning. Biogassen ledes ind til gaskogerne i køkkener via rør. Et biogasanlæg sparer hvert år ca. to tons brænde og dermed to til tre tons CO2 årligt sammenlignet med anvendelse af det åbent trestensbål.