For det gode gennemsnit – SicoCam med SICK AppSpace

11-12-2017

Den ressourcekrævende manuelle måling af råplader hører fortiden til. Nu måler inline-plademålesystemet SicoCam fra Siempelkamp Logistics & Service GmbH træplader i den kontinuerlige proces. Fire højtydende, programmerbare kameraer InspectorP65x fra SICK og SICK AppSpace deltager også i opgaven. De genererer måleværdier til beregning af pladedimension og styring af saven. Det øger de producerede pladers kvalitet, mængden af kasserede varer reduceres, og produktiviteten stiger. Derudover øges sikkerheden på arbejdspladsen.

 

Spånplader i træindustrien

 

I spånpladefabrikken Fritz Egger GmbH & Co. OG i St.-Pölten-Unterradlberg forarbejder man årligt ca. tre millioner rummeter træ til knap 40 millioner kvadratmeter coatede spånplader. Hvis man lagde dem ved siden af hinanden, ville det svare til halvvejs rundt om jorden. Spånpladerne leveres til industrien og faghandlen. Alle kendte østrigske møbelproducenter er blandt deres kunder. I råpladefremstillingen skal de enkelte plader måles regelmæssigt efter presningen af pladerne og efterfølgende tilskæring med multidiagonalsaven for at rette eventuelle afvigelser fra målene. Indtil nu er det udelukkende foretaget manuelt ved at man udslusede såkaldte gode plader fra produktionen eller ved at måle pladerne i anlægget, f.eks. i en stjernekøler.

 

Brug for en sikkerhedsteknisk løsning – få mere automatisering 

Både anlægskonstruktør og -leverandør Siempelkamp og Eggers havde i længere tid ønsket at finde en teknisk løsning for at eliminere de alvorlige sikkerhedstekniske ulemper ved den metode, der har været brugt hidtil. “Den tekniske løsning, man indtil nu har anvendt til at måle pladerne bag ved multidiagonalsaven, var ikke på højde med nutidens tekniske niveau,” forklarer Dr. Frank Otto, projektleder hos Siempelkamp Logistics & Service GmbH, udgangssituationen. “Dertil kommer, at multidiagonalsaven i vore højperformanceanlæg oftere og oftere skærer i tandem-, trippel- eller quatromodus, dvs. med to eller flere saveaggregater. Processen med manuel måling af plader sammen med manuel korrigering af skæreværdierne ved dimensionsafvigelser er alt for kompleks og langvarig for vore kunder, selv når man ser bort fra de sikkerhedstekniske mangler.”

Indtil nu har man kontrolleret udslusede plader manuelt med et målebånd og kasseret dem. Hvis der forekom afvigende måleværdier, skulle operatøren indtaste de pågældende korrekturværdier ved saven og bekræfte dem. I mellemtiden nåede mange plader med forkerte dimensioner videre i anlægget. Når saven blev omstillet, skal endnu en plade kasseres, og det skal måles endnu engang, om man overhovedet har opnået det rigtige resultat. Hvis pladen endnu ikke opfylder kravene, skal operatøren indstille saven igen. Det er en proces, der varer en kvart til en halv time.

“Nu er plademålesystemet en del af maskinanlægget, og saven kan korrigeres, umiddelbart efter at der forekommer en målafvigelse,” beskriver Martin Hinterhofer, teknisk afdeling, Fritz Egger GmbH & Co. OG processen. “Desuden kan vi med det nye anlæg reagere hurtigt på procesændringer, så processerne stabiliseres, og de fremstillede produkters kvalitet sikres.” 

 

Måling af pladegeometrien 

Under fremstillingen af træspånplader udgør form- og presselinjen den procesbestemmende systemenhed i det samlede anlæg. Som anlæggets kerne er den afgørende for anlæggets kapacitet og produkternes kvalitet. Derfor skal de efterfølgende maskiner have en performance, der er tilpasset hertil, så der ikke opstår flaskehalse. Således er det helt perfekt, hvis der efter saven er tilkoblet et system til “inline” måling af pladegeometrien. Inline-plademålingssystemet SicoCam fra Siempelkamp måler pladelængde og -bredde; derudover beregnes også diagonalerne og vinklerne i de fire hjørner. På den måde kan trimningen og tværsaveprocessen optimeres, og mængden af spild kan minimeres. 

 

Transportbånd plademåling

 

Siempelkamp satser (endnu engang) lidt ekstra 

De enkeltplader, der skæres af det endeløse bånd, måles på en transportbane under den løbende proces. Over banen er der monteret fire programmerbare 2D-kameraer Inspector65x på en portal; kameraerne bagpå er monteret på en mobil slæde under selve gennemløbet. Ved hjælp af slæden indstilles kamerasystemet til de forskellige pladelængder. Indstillingsnøjagtigheden er omkring 0,01 mm. Den lille fotocelle W12-2 Laser detekterer på forsiden og fortager optagelsen henholdsvis udløser kameraet. “Vi har et transportbånd eller en rulletransportør, som SicoCam-portalen stilles op oven over, og pladen måles sådan, som den ankommer,” beskriver Dr. Frank Otto opbygningen. ”Der er ingen mekanisk forbindelse til det eksisterende anlæg. Det er komplet frakoblet, og det var ikke nødvendigt at foretage ændringer af den eksisterende maskinteknik, heller ingen funktionsændringer, ingen bremsning af pladen.“ ”Det kan vi gøre, mens driften er i gang, og der er kun brug for en ganske kort stilstandstid, fordi systemet ganske enkelt monteres ovenover,” bekræfter Mathias Köhl, produktionsleder råspåneafdelingen, Fritz Egger GmbH & Co. OG. 

 

SICK AppSpace: Spillerum til udviklingen af individuelle applikationer

I optoelektronikken og især i billedbehandlingen når konfigurerbare produkter ofte deres grænse, når det gælder om at realisere bestemte funktioner eller præstationsegenskaber. Til systemintegratorer og originaludstyrsfabrikanter (OEM) tilbyder SICK med eco-systemet SICK AppSpace nye spillerum til udvikling af individuelle applikationer og brugerflader på basis af programmerbare kameraer og optiske sensorer. Målingen af pladegeometrien kræver højdekompensation ved en transporthastighed for pladerne på op til fire meter pr. sekund. ”Pladen er udsat for spændinger, når den kommer ud af pressen; til tider buer den også lidt opad eller nedad. Det skal der tages højde for. Det kan vi kun kompensere for ved at anvende lasere på hvert hjørne af pladen og en tilsvarende programmering af appen,” beskriver Markus Gropp, afdelingsleder, Siempelkamp Logistics & Service GmbH, udfordringerne.

 

Diplay plademåling SicoCam

 

“Hele anlægget består ikke kun af firer kameraer, der med lethed kan detektere en kant; det kan alle,” tilføjer Dr. Frank Otto, Siempelkamp. “Der ligger meget mere viden bag.“ ”Softwaren er systemets kerne. Alligevel skal hardwaren også leve op til bestemte forudsætninger. Det er ikke alle kameraer, der har denne ydelse, denne følsomhed og den korte belysningstid. Vi har nu mulighed for at måle plader ved op til fire meter pr. sekund. For belysningen taler vi om mikrosekunder, og her er kameraet meget godt. Det gælder også hele låseteknikken, så vi kan få meget skarpe billeder på trods af den store hastighed,” fortæller Dr. Frank Otto, Siempelkamp, begejstret.

Detlef Deuil 

Head of Product Management Vertical Integration Products

Som chef for projektledelsen Vertical Integration Products har Detlef Deuil hos SICK blandt andet ansvaret for lanceringen af relevante produkter til Industri 4.0. Heriblandt er eco-systemet SICK AppSpace, der gør det muligt at programmere anvendelsesspecifikke applikationer direkte i sensoren, såvel som Sensor Integration Machine (SIM). Den fusionerer data fra sensorer og kameraer, analyserer dem og gør det muligt at transmittere dem til Cloud.

 

Har du flere spørgsmål?

Kontakt vores eksperter