Sikkerhedslysgitter deTec4 Prime

31-08-2015

Den nye deTec4 Prime er en optisk sikkerhedsanordning der opfylder kravene til en PL- e i henhold til EN ISO 13849 og SIL 3 i henhold IEC 61508.

Markedstrenden er stadig mindre produkter der er lette at integrere og enklere at idriftsætte. Dette opfylder deTec4 til fulde, med en profilstørrelse på kun 34 mm x 31 mm, kræver det nye sikkerhedslysgitter betydeligt mindre plads i forhold til det nuværende lysgitter C4000 Standard.

 

Det nye design er ikke kun yderst robust, men også pladsbesparende i forhold til det tidligere C4000 Standard. Uanset om opløsningen er 14 mm eller 30 mm – høre blinde zoner fortiden til, grundet den nye tilslutningsform. der afhængig af funktion (Reset, EDM eller kaskadering) enten leveres med en M12 5-polet eller M12 8-polet begge med en pig-tale. Beskyttelseslængden på deTec4 spænder bredt, fra 300 mm og helt op til 2.100 mm i spring af 150 mm. - hvilket betyder deTec4 Prime giver eksplicit beskyttelse mod indgriben i henhold til EN ISO 13855.

 

Den robuste metalhus har en kapslingsklasse på både IP 65 og IP 67 i ét og samme indkapsling. Temperaturområdet spænder fra +55 °C og ned til -30 °C. Med disse data er det muligt at anvende deTec4 Prime i selv krævende miljøer, for eksempel til beskyttelse i frysehuse og højlagre, uden behov for yderligere foranstaltninger, såsom eksterne varmesystemer eller kapslinger. Den robuste opbygning gør at ydre påvirkninger såsom vibrationer og stød ikke påvirker deTec4 Prime. Dette gælder også når deTec4 monteres på applikationer, da QuickFix beslaget, der medfølger, giver mulighed for en hurtig og let montage direkte på maskinrammen. Hvis der er behov for en mere fleksibel montage er det muligt med et FlexFix beslag.

 

Justering af lysstyrken mellem sender og modtager udføres automatisk under opstart af deTec4 Prime hvilket giver en optimal levetid. Indjustering sker ved hjælp den integreret laser diode og sammen med statusindikatoren der består af fire lysdioder sikres en hurtig og præcis positionering mellem sender og modtager i forhold til hinanden. En rød/grøn lysdiode viser tydeligt den aktuelle driftstilstand af sikkerhedslysgitret.

 

Statusindikatoren har endnu en funktion: I forbindelse med fejlsøgning kan der vises op til fire fejlkoder, i form af de blå lysdioder sammen med røde power lysdiode. I tilfælde af en funktionsfejl, vil dette lette og fremskynde diagnosticering og fejlsøgning. På fronten er desuden indgraveret servicedata såsom identifikationsnummer, serienummer og type for at gøre tingene så simple som muligt både for vedligeholdelses- og servicepersonalet.