Sikker netværksintegration med microScan3

05-02-2018

Indtil nu er funktionel sikkerhedsteknik inden for automationen af feltbusser og Ethernet-netværk i høj grad blevet implementeret adskilt. Men den næste microScan3-generation sætter nye normer: microScan3 Core – EtherNet/IP™ er den første sikkerhedslaserscanner på markedet med CIP Safety™ via EtherNet/IP™, og den er kompatibel med alle EtherNet/IP™-CIP Safety™-styringer. Den nye microScan3 Core – PROFINET muliggør sikker og pålidelig buskommunikation med PROFIsafe-protokollen. Ved hjælp af PROFINET-IO-bustilslutning forarbejdes alle signaler af den overordnede styring (fejlsikker programmerbar logisk styring).

 

 

Når der indbygges sikkerhedsfunktioner i netværk, bliver det muligt at udveksle sikkerhedssignaler og ikke-sikre procesdata via samme netværk. Det baner nye veje, også for visualisering og tilstandstransmission til overordnede ERP- og MES-datasystemer. Automobilindustrien var frontløberen: Det var her, at den dengang første scanner med et direkte interface til styringen holdt sit indtog i et stort antal. På grund af den kraftige reaktion fra markedet har vi udvidet familien af SICK-sikkerhedslaserscannere med microScan3 Core I/O med den innovative scanningsteknologi safeHDDM®. Nu sikrer vi yderligere familietilvækst med de større netværkskompatible søskende microScan3 Core – EtherNet/IP™ og microScan3 Core – PROFINET.

 

Altid på det aktuelle datamæssige niveau

Begge netværksvarianter kan sikre flere farlige områder samtidigt og har op til fire simultane beskyttelsesfelter; det betyder, at opgaven kan løses af flere traditionelle I/O-scannere. Dermed sænker laserscannerne omkostningerne til anskaffelse, samtidigt med at produktiviteten øges. Den sikkerhedskonforme indbygning i allerede eksisterende sikre styringer og styretavler kan foregå helt uden problemer. Derudover sparer de nye varianter brugeren for masser af tid, fordi de ganske nemt og hurtigt kan konfigureres via netværket. Desuden er sikkerhedslaserscannere også beskyttet mod manipulation. Til det formål transmitterer sensoren checksummen for sikkerhedskonfigurationen til den styrende computer, hvorved alle ikke-autoriserede ændringer af feltenheden kan registreres og følges.

 

Eftersom konfigurationen foretages fra den centrale betjeningscomputer, er den samlede idriftsættelse hurtigere og nemmere. Det gælder også for driften og vedligeholdelsen af sensorerne. Fordi alle data lagres centralt, har alle, der har adgang til dem, altid den eneste aktuelle status. Så er datasikkerheden sikret.

 

 

Diagnosedata til rådighed overalt

Muligheden for ved hjælp af mange data at kunne producere og levere mere effektivt, mere fleksibelt, ressourceskånende og i en bedre kvalitet afhænger i sidste ende af, hvor pålidelige og robuste de data, der udgør inputtet til proceskæden, er. Og derfor også af de sensorer, der registrerer virkeligheden og omdanner den til digitale signaler. Allerede basisvarianten af sikkerhedslaserscanneren microScan3 sætter nye normer for pålidelighed og robusthed med den innovative scanningsteknologi safeHDDM®. Med netværksvarianterne til direkte og sikker integration i feltbusser kan sensordataene blandt andet også integreres i koncepter for forebyggende vedligeholdelse. På den måde modtager automationssystemet for eksempel automatisk den information om en frontrudes tilsnavsningsgrad, som sensoren leverer, i god tid før funktionen påvirkes, eller før anlægget standses af sikkerhedsrelaterede årsager. Hvis der alligevel skulle opstå vanskeligheder med systemet, kan den opståede fejl hurtigt identificeres og analyseres centralt. Dermed opnår man korte reaktionstider, hvilket begrænser eventuelle stilstandstider til et minimum. Det ville da være ærgerligt for dataene ...

Torsten Rapp

Head of Business Unit Safety Laser Scanners

Torsten Rapp leder afdelingen for sikre laserscannere. Han startede allerede som Product Manager hos SICK i 1997. Inden da beskæftigede diplomingeniøren i produktmanagement sig med investeringsgoder inden for forskning og industri.

Har du flere spørgsmål?

Kontakt vores eksperter