Samarbejdende robotter styres af vision-teknologi

02-03-2020

 

Robotter med en vision

 

På fabrikkerne øges omfanget af interaktion mellem menneske og robot hele tiden. Med 2D-Vision-Sensor Inspector PIM60 og softwaret SICK Inspector URCap kan kollaborerende robotter (cobotter) fra Universal Robots anvendes i mange nye applikationer.

 

 

>> Traditionelle industrirobotter er tunge og kan kun anvendes stationært; de kræver sikkerhedsanordninger eller skal anbringes bag et gitter. Anvendelse af industrirobotter fører store investeringsomkostninger med sig, og at betjene dem kræver en høj grad af viden. Når de først er installeret, gentager industrirobotter uafbrudt den samme opgave, dag ind og dag ud.

 

Cobotter er derimod fleksible og brugervenlige robotter med lav vægt. De er nemme at stille op, kan nemt flyttes et hvilket som helst andet sted hen og kræver ingen kendskab til programmering. Cobotter kan snarere kaldes en “arm i fabrikshallen” – en arm, der aldrig bliver træt. Blandt applikationerne er bl.a. pakning og palletering, bestykning af maskiner, pick-and-place-applikationer, montage og kvalitetskontrol. Verdens første cobot blev lanceret af den danske virksomhed Universal Robots (UR) i 2008.

 

Cobotter sænker indgangstærsklen for automatiseringsapplikationer

Cobotter kræver ikke store investeringer, og afskrivningsperioden er kort; det jævner derfor virksomhedernes vej mod automatisering. Således også for den svenske virksomhed Hestra Teknik, som primært foretager skæreprocesser og anvender cobotten til bestykningen af en CNC-maskine. Derfor er det ikke længere nødvendigt, at der hele tiden er en operatør til stede. Hestra Teknik anvender en 2D-Vision-Kamera Inspector PIM60 fra SICK til at sikre præcis robotstyring. Ved hjælp af kameraet lokaliserer robotten positionen af de objekter, den skal gribe på transportbåndet, samler dem op og fører dem ind i maskinen. I Inspector PIM60 kan der gemmes parametre for op til 32 forskellige elementer.

 

 

Endnu flere applikationer takket være Vision

Når en robot er i stand til at “se”, mangedobles dens muligheder. Som pilotkunde integrerede Hestra Teknik softwaret SICK Inspector URCap, en UR+-plug-in, i robotstyringen. Med dette software kan robotapplikationen uden problemer anvende samtlige af 2D-Vision-Sensor Inspector PIM60’s funktioner. Inspector PIM60 er en indbygget 2D-vision-sensor. Det betyder, at alle beregninger gennemføres i selve sensoren, og at der ikke er behov for en ekstern computer.

 

At vision-systemer og robotydelse kan kombineres, er især en fordel inden for robotstyringen. Efter en kort kalibreringsrutine kan SICK Inspector URCap sætte griberpositionerne ind i robottens koordinatsystem. 2D-Vision-Sensor Inspector PIM60 er desuden i stand til at udføre kontrol- og måleopgaver til bestemmelse af kriterierne for godkendt/ikke-godkendt eller til visning af tendenser.

 

Med softwaren SICK Inspector URCap har man således adgang til et brugervenligt interface, som både kan anvendes til integration af Inspector PIM60 og en robot. Systemet byder på en nem måde at reducere monotone, manuelle betjeningsopgaver og udvide anvendelsen af kollaborerende robotter.

 

Stefan Manfredsson, Business Manager hos Hestra Teknik, om den største fordel ved SICK Inspector URCap: “Enkelhed – alle med bare en grundlæggende teknisk viden kan implementere systemet! Alt, der er behov for, er integreret i robotstyringen. Der er ikke behov for en PLC eller et andet kommunikationssystem. Med softwaren SICK Inspector URCap har SICK udviklet et system, der er let at betjene, som passer fremragende til Universal Robots’ interface, som også udmærker sigt ved sin enkelhed.” (db)