safeHDDM®: Den innovative scanningsteknologi

Reliable safety laser scanner accuracy thanks to safeHDDM® technology
Reliable safety laser scanner accuracy thanks to safeHDDM® technology

Stor målenøjagtighed med sikkerhedslaser
scannere takket være safeHDDM®-teknologien

Sikkerhedslaserscannerne microScan3, nanoScan3 og outdoorScan3 fra SICK giver takket være den innovative scanningsteknologi safeHDDM® afgørende fordele for anlæggets driftssikkerhed og
produktivitet.

safeHDDM® er baseret på den gennemprøvede HDDM-metode (HDDM = high definition distance measurement) og sætter en ny standard for analysen af time-of-flight-lysmålinger. Den af SICK patenterede metode leverer et for sikkerhedslaserscannere enestående måleresultat gennem filtrering og analyse af mange enkeltpulser. På den måde yder safeHDDM® meget stor modstandsdygtighed over for snavs, støv og omgivende lys. Det vigtigste: safeHDDM® forbliver hele tiden sikker. Selv et objekt med en refleksionsgrad på kun 1,8 %, f.eks. et par sorte bukser, detekterer laserscanneren sikkert.

Men ikke nok med det: Med outdoor safeHDDM® blev scanningsteknologien videreudviklet til brug udendørs. Dermed er outdoorScan3 den første sikkerhedslaserscanner, der er certificeret til udendørsbrug.

safeHDDM®: Sikker under brug, pålidelig i dagligdagen, præcis under anvendelsen.

Sådan fungerer det

Safe distance measurement with safeHDDM®

Sikker afstandsmåling baseret på
princippet for time-of-flight-lysmåling

Ved time-of-flight-lysmåling udsender sensoren en pulsstråle, som reflekteres af det objekt, der skal detekteres. Den time-of-flight, som lysstrålen skal bruge til strækningen, analyseres, hvorved afstanden til objektet beregnes. microScan3, nanoScan3 og outdoorScan3 gennemløber en scanningscyklus på typisk 40 millisekunder. For hver scanningscyklus filtreres tusindvis af enkeltpulser. På basis af disse tusindvis af enkeltpulser beregner sikkerhedslaserscannerne så op til 2.750 sikre måleværdier.

Overbevis dig selv om det

Video: Hvad er safeHDDM®, og hvordan fungerer den?

Video: Hvor pålidelig bliver en sikkerhedslaserscanner som for eksempel nanoScan3 med safeHDDM®?

Dine fordele

Safe operation of your application thanks to safeHDDM®
Safe operation of your application thanks to safeHDDM®

Sikker.

SICKs patenterede scanningsteknologi safeHDDM® gør din applikation driftssikker, samtidigt med lille størrelse og store rækkevidder.

Robust thanks to safeHDDM® scan technology
Robust thanks to safeHDDM® scan technology

Robust.

Sikkerhedslaserscannerne er ufølsomme over for snavs, støv og omgivende lys og yder dermed stor driftssikkerhed. Så undgår du, at maskinerne står stille.

Precise even outdoors thanks to outdoor safeHDDM® scan technology
Precise even outdoors thanks to outdoor safeHDDM® scan technology

Præcis.

Også ved ugunstige vejrforhold udendørs sikrer scanningsteknologien outdoor safeHDDM® stor driftssikkerhed takket være gennemtænkte filtre og algoritmer.

Sådan drager vore kunder nytte af safeHDDM®

Safe operation of a robot on an injection molding machine thanks to safeHDDM®

Sikker uden sikkerhedshegn

Ved hjælp af sikkerhedslaserscannerne fra produktfamilien microScan3 og sikkerhedsstyringen Flexi Soft kan man sikre pålidelig drift af en robot ved en sprøjtestøbemaskine. Takket være safeHDDM®-scanningsteknologien påvirkes detektionsevnen og den pålidelige beskyttelsesfunktion hverken af støvpartikler i omgivelserne eller af begyndende dannelse af aflejringer på sensorernes optiske grænseflade.

Læs mere

Safe and reliable operation of a weatherproof robotic lawnmower thanks to outdoor safeHDDM®

Vejrbestandig plæneklipper

Selv under krævende vejrforhold arbejder sikkerhedslaserscanneren outdoorScan3 pålideligt og sikkert. Den patenterede og meget præcise scanningsteknologi outdoor safeHDDM® skelner mellem reelle sikkerhedsrisici og forstyrrende miljøpåvirkninger.

Læs mere

Overblik: SICKs sikkerhedslaserscannere med safeHDDM®

Safety laser scanner nanoScan3 with safeHDDM®

microScan3

Sikkerhedslaserscanneren microScan3 betyder sikring af mange forskellige applikationer – fra stationære til mobile, fra nemme til komplekse. Den innovative scanningsteknologi safeHDDM® sikrer, at microScan3 er meget pålidelig, også i tilfælde af støv og omgivende lys, og leverer meget præcise måledata. Det øger maskiners produktivitet og driftssikkerhed.

Produktegenskaber

Safety laser scanner nanoScan3 with safeHDDM®

nanoScan3

nanoScan3 er den mindste sikkerhedslaserscanner fra SICK. Den er også perfekt til sikring af mobile platforme. Samtidigt leverer den præcise måledata til navigeringen. Takket være sin størrelse er den også meget velegnet til sikring af maskiner på steder, hvor pladsen er trang. Ligesom microScan3 er den baseret på scanningsteknologien safeHDDM® med alle dens fordele.

Produktegenskaber

Safety laser scanner outdoorScan3 with outdoor safeHDDM®

outdoorScan3

outdoorScan3 er særdeles velegnet til sikring af stationære og mobile udendørsapplikationer. Ved hjælp af specielle algoritmer blev den patenterede safeHDDM®-teknologi fra SICK på afgørende vis videreudviklet til brug udendørs. outdoorScan3 åbner dermed for første gang op for alle fordele ved berøringsløs sikring ved hjælp af sikkerhedslaserscannere til udendørsbrug.

Produktegenskaber

Har du andre spørgsmål?

Kontakt vore eksperter