Shaken, not stirred: Makr Shakr, KUKA og SICK mikser cocktails med en robot

24-08-2020

Hvis man på tagterrassen på Hotel TownHouse Duomo i Milano bestiller en Tequila Sunrise, får man ikke serveret drinken af en barkeeper af kød og blod, men af cocktail-robotten ”Toni”. Ved en futuristisk bar blander robotten på kompetent vis førsteklasses cocktails på basis af mere end 150 forskellige slags alkohol, der hænger under loftet. Barkeeperen af rustfrit stål er udviklet af den italienske robotproducent MAKR SHAKR, robotgriberne stammer fra KUKA, det intelligente sikkerhedskoncept til direkte menneske-robot-samarbejde leveres af SICK.

 

Barkeeperen af metal – med navnet Toni – arbejder fuldautomatisk og blander med sine to robotgribere blandt andet Tequila, citronsaft og appelsinsaft, fylder isterninger i cocktailshakeren, ryster den godt og hælder forsigtigt grenadine i, dekorerer den færdige Tequila Sunrise med en citronskive og serverer den til gæsten. Cocktail-robotten kan blande alt, lige fra den traditionelle Gin Tonic til egne kreationer. Den har dog brug for præcise oplysninger, og bestillingen skal afgives med et klik på en tablet-app. Så går den i gang og serverer helt selvstændigt frisk tilberedte cocktails i ensartet kvalitet.

 

cocktail mixing robot with four safety laser scanners from SICK
cocktail mixing robot with four safety laser scanners from SICK

 

Under hele mikse-processen sikres det tilgængelige arbejdsområde med fire sikkerhedslaserscannere fra SICK. På frontsiden er der monteret to S300, og på både højre og venstre side er der en sikkerhedslaserscanner.
Adgangen til arbejdsområdet frigives først igen, når robottens arme er vendt tilbage til parkeringsposition, og ”Toni” har leveret den færdige cocktail til gæsten. Hvis en gæst ved en fejltagelse kommer til at række ind i robottens arbejdsområde tidligere, standser robotten omgående og sikkert.
Toni kommer ikke til at erstatte den traditionelle barkeeper, men den viser, hvordan high-end-teknologier fra Makr Shakr, KUKA og SICK fungerer i vores dagligdag.

 

cocktail mixing robot showing how high-end technology can work in our daily lives
cocktail mixing robot showing how high-end technology can work in our daily lives

Har du flere spørgsmål?

Kontakt vores eksperter

Sensorløsninger til robotteknologi
Robotics image
Sensorløsninger til robotteknologi
Robotics image

Samarbejde i øjenhøjde

Uanset om det drejer sig om robot vision, safe robotics, end-of-arm tooling eller position feedback – SICK-sensorer sætter robotten i stand til at opfatte præcist.
Læs mere