Robust gaffelsensor

06-04-2021

En fremragende allrounder

Nu lancerer SICK en ny robust gaffelsensor, som både er let at montere og hurtig at idriftsætte. WFE anvendes til at detektere etiketter og til at positionere etiketdispensere bedst muligt. Skal man bruge et signal til beskæring eller udstansning, påvise revner i film eller kontrollere om der er et enkelt eller to lags materialer, så er denne sensor en oplagt mulighed. 
 
WFE er en optisk sensor med synligt rødt lys, der har en høj skiftefrekvens på 5 kHz og en god reaktionstid på 100 µs. Den kan detektere små emner ned til 0,5 mm, og mens gaffelkonstruktionen giver optimal mekanisk justering, sikrer push/pull-udgangen korrekt indgangssignal i PLC. 
Sensoren findes i versioner med eller uden justeringsmuligheder. Typerne uden justering er klar umiddelbart efter tilslutning, mens de justerbare versioner giver mulighed for at finjustere når dette er påkrævet. Her kan man via 2 drejepotentiometre justere følsomheden samt skifte mellem light-on/dark-on funktion, og derved nedsætte behovet for flere varianter på reservedelslageret.
 
WFE er konstrueret med et robust IP67-hus bestående af ABS-plast og en ramme af kulstofstål. Det tynde hus muliggør pladsbesparende installation for eksempel helt tæt på en labeldispenser, hvilket sikrer højere nøjagtighed. Retrofit er hurtigt klaret, da sensorens montagehuller er kompatible med standard industrielle sensorer. 
Alt i alt er WFE økonomisk favorabel, og kan med fordel benyttes til standardopgaver med labeldispensere, positionskontrol af emner på conveyorbånd eller til opgaver hvor hurtig montage og nem indstilling er fortrukket.
 
Serien har 5 forskellige gaffelstørrelser og tilbyder en række stiktyper. Det gør afgjort WFE til en all-in-one-gaffelsensorløsning.
 
Mere information
Ring: 4582 6400 
Skriv til: teknik@sick.dk