Mere sikkerhed for menneske og maskine

08-09-2025

Interview vedr. den nye robotstandard ISO 10218  

Sikkerhed inden for robotteknologi bliver stadig vigtigere set i lyset af stigende automatisering og menneske-robot-samarbejde (HRC). Med den reviderede ISO 10218-standard er en international sikkerhedsstandard nu blevet fundamentalt moderniseret. Vi talte med SICK-kollega Markus Bechtel, Application Engineer Robotics and Safety Solutions, om de vigtigste innovationer og ændringer.

A man is working on an industrial robot
A man is working on an industrial robot

Hvad er nyt i ISO 10218 2025?

Markus Bechtel
Markus Bechtel ved robotten

Markus Bechtel: ISO 10218 er den centrale internationale standard for Sikkerhedskrav til industrirobotter. Den består fortsat af to dele: Del 1 er rettet mod robotproducenter og definerer krav til design af industrirobotter som delvist færdiggjorte maskiner. Del 2 er rettet mod systemintegratorer og beskriver den sikkerhedsrelaterede integration af robotter i maskiner og systemer.

Det nyeste er primært den fuldstændige overførsel af den tidligere ISO/TS 15066, som nu normativt regulerer kollaborative applikationer – dvs. menneske-robot-samarbejde, der muliggør direkte interaktion med den bevægelige robot. Et centralt element er de biomekaniske grænseværdier, som definerer de kræfter og trykbelastninger, der er tilladt i tilfælde af en kollision mellem mennesker og robotter. Disse værdier danner grundlag for det sikkerhedsrelaterede design af kollaborative applikationer.

 

 

Hvorfor var revisionen nødvendig?

Bechtel: Den tidligere standard stammer fra 2011, og robotteknologien har udviklet sig med stormskridt siden da. Nye teknologier og integrerede sikkerhedsfunktioner, AI-understøttede systemer og netværksforbundne produktionsmiljøer har skabt nye risici, men også nye muligheder.

Opdateringen var nødvendig for at afspejle den nyeste teknologi, især inden for menneske-robot-samarbejdet. Den stigende betydning af cybersikkerhed inden for industriel automatisering er også blevet taget i betragtning i forbindelse med EU's maskinforordning, som træder i kraft i januar 2027.

Hvilke områder og applikationer er dækket af standarden?

Bechtel: ISO 10218 gælder på tværs af alle brancher – den er ikke rettet mod specifikke brancher, men gælder for alle applikationer, hvor industrirobotter anvendes. Dette omfatter traditionelle produktionslinjer såvel som fleksible, kollaborative arbejdspladser eller højt automatiserede systemer i en bred vifte af brancher – fra bilindustrien til elektronikproduktion og medicinsk teknologi. Det er ligegyldigt, om det er en enkelt robot i en håndværksvirksomhed eller en hel flåde af robotter i et komplekst, netværksforbundet industrimiljø.

 

Hvilke strukturelle ændringer er der?

Bechtel: For første gang skelner ISO 10218-1:2025 mellem to robotklasser – og anerkender dermed, at store, tunge industrirobotter adskiller sig væsentligt fra mindre, mindre kraftfulde robotter til kollaborative applikationer. Disse forskelle påvirker både risiciene og de typiske applikationsscenarier. Standarden introducerer derfor to risikoklasser, hver med specifikke krav til sikkerhed, kontrol og integration. Denne klassificering skaber større klarhed for producenter og letter risikobaseret design af beskyttelsesforanstaltninger.

Desuden er strukturen blevet revideret for at forbedre den samlede læsbarhed og anvendelighed.

Et særligt vigtigt aspekt af de nye sikkerhedskrav vedrører funktionel sikkerhed. Mens den tidligere standard ofte krævede et generelt performance level d (PLd) – uanset robottype eller applikation – tillader den nye ISO10218-2:2015 alternativt en mere differentieret hensyntagen til de faktiske risici.

Det betyder, at der for hver sikkerhedsrelateret funktion – såsom nødstop, sikker hastighedskontrol eller sikker positionsbegrænsning – nu defineres en applikationsafhængig PL-værdi baseret på risikovurderingen.

For at hjælpe brugeren med at identificere risici, indeholder standarden et omfattende sæt tabeller med grænseværdier, der hjælper med at bestemme individuelle risikoparametre såsom sværhedsgrad, eksponering, sandsynlighed for forekomst og undgåelighed. Dette gør det muligt at implementere sikkerhedsstrategier bedre i henhold til ALARP-princippet – as low as reasonable practible – hvilket åbner op for nye muligheder for implementering af applikationer. 

Manuel betjening i indlæringstilstand (teach-tilstand) er også blevet specificeret. Standarden stiller nu klarere krav til reduceret hastighed, sikker overvågning af bevægelser og design af brugervejledning i denne tilstand – især for klasse II-robotter. Målet er yderligere at minimere risici under indlæring og programmering

Overview table of robot classes
Overview of robot classes
Overview table of robot classes
Overview of robot classes

Hvad betyder dette for producenter og integratorer?

Bechtel: Robotproducenter bliver i fremtiden nødt til at designe deres produkter endnu mere specifikt til specifikke applikationer og risikoprofiler og opfylde strengere krav til dokumentation af risikovurdering, sikkerhedsfunktioner, performance level og cybersikkerhed. Dette øger udviklingsindsatsen, men skaber også større klarhed med hensyn til senere integration.

Systemintegratorer drager fordel af den klarere struktur, især gennem integration af kollaborative applikationer og definitionen af standardiserede sikkerhedsfunktioner. Samtidig stiger kravene til kvaliteten og sporbarheden af risikovurderingen, samt til dokumentation og validering. Standarden anbefaler derfor tæt koordinering mellem integratoren og brugeren (operatøren) ved udvælgelse og design af robotapplikationen, især ved at inddrage brugeren tidligt i risikovurderingen. Dette kræver et tæt samarbejde mellem design, styringsteknologi og funktionel sikkerhed – og dermed tværfaglig viden og strukturerede processer.

Selvom standarden kun er rettet mod robotproducenten og systemintegratoren, tager den også hensyn til driften og dermed operatøren. ISO 10218-2:2025 definerer krav til informationer, som producenten skal give for sikker drift, såsom nødvendige kontroller og inspektionscyklusser.

 

Hvilke udfordringer indebærer implementeringen?

Bechtel: Den største udfordring ligger i muligheden for at eftermontere eksisterende systemer – især i betragtning af, at det nye maskindirektiv nu også har reguleret spørgsmålet om væsentlige ændringer i hele Europa. Det, der tidligere blev fortolket i ”Blue Guide” til maskindirektivet og i Tyskland af det tyske forbundsministerium for arbejde og sociale anliggender BMAS, er nu klart forankret i EU-retten – hvilket skaber større retssikkerhed for operatører og integratorer.

Mange ældre robotsystemer blev designet i henhold til de tidligere standarder og opfylder kun delvist de nye krav – for eksempel med hensyn til cybersikkerhed eller funktionel sikkerhed. For operatører og integratorer betyder det, at de skal betragte den nye ISO 10218-2:2025 som den nyeste teknologi, når de udfører ændringer eller udvidelser, og – i tilfælde af en væsentlig ændring – udføre en ny CE-overensstemmelsesvurdering i overensstemmelse med kravene i MR og i fremtiden maskinforordningen.

Teknisk dokumentation bliver også mere omfattende: Den nye standard kræver en mere præcis beskrivelse af sikkerhedsrelevante funktioner, deres validering og – i tilfælde af afvigelser – en forståelig begrundelse.

Sidst, men ikke mindst stiller implementeringen af de nye krav mindre virksomheder over for personalemæssige og tekniske udfordringer. Partnerskaber med erfarne eksperter og brugen af præcertificerede komponenter og løsninger bliver stadig vigtigere her.

Hvordan understøtter standarden menneske-robot-samarbejdet?

Bechtel: Den nye ISO 10218:2025-standard skaber for første gang et komplet normativt grundlag for menneske-robot-samarbejdet. Ud over biomekaniske grænseværdier definerer den også målemetoderne til validering af disse værdier. Dette suppleres af klare krav til risikovurdering, beskyttelsesforanstaltninger og brugervejledning – for eksempel i indlæringstilstand (teach-tilstand).

 

Hvilke teknologier hjælper med implementeringen?

Bechtel: Ved integration af industrielle robotceller – især i ikke-kollaborative applikationer – er traditionelle beskyttelsesprincipper fortsat altafgørende. Disse omfatter:

  • Sikkerhedsanordninger såsom hegn, beskyttelsesdøre, laserscannere, lysgitre, kameraer og radarsensorer
  • Sikker styringsteknologi med nødstop, acceptanordninger og sikre driftsformer
  • Adgangsovervågning og sikre tilstandsovergange mellem driftsformer (f.eks. automatisk ↔ indlæring)

 

Selv i kollaborative applikationer kan tekniske beskyttelsesforanstaltninger yde et afgørende bidrag til effektivitet og procespålidelighed. For eksempel gør intelligente beskyttelsesfeltovervågninger det muligt for en robot kun at skifte til reduceret ydeevnetilstand, når den rent faktisk nærmer sig – og dermed undgå unødvendige reduktioner af ydeevne og øge produktiviteten. 

Kontrolleret adgang hjælper med at forhindre procesforstyrrelser og kan have en positiv indvirkning på risikovurderingen – for eksempel når uinvolverede personer ("forbipasserende") kan udelukkes.

Innovative, berøringsfrie sikkerhedsanordninger på sluteffektoren for at beskytte mod restrisici forbundet med værktøjet eller emnet, eller 3D-vision-systemer muliggør nye tilgange, der kan gøre traditionelle og især kollaborative applikationer endnu mere produktive.

Den nye standard fremmer en helhedsorienteret sikkerhedstilgang, der tager hensyn til tekniske, organisatoriske og menneskelige faktorer i lige grad.

Ved udvælgelse af passende sikkerhedskoncepter anbefales det at fokusere på den specifikke applikation og produktivitetskravene. Dette muliggør udvikling af et passende sikkerhedskoncept, der optimalt kombinerer sikkerhed og effektivitet. Løftet om at kunne undvære yderligere sikkerhedsanordninger viser sig i langt de fleste tilfælde at være ikke-målrettet. 

Investeringer i intelligente sikkerhedskoncepter betaler sig normalt hurtigt – gennem øget tilgængelighed af systemet, reduceret stilstandstid og eliminering af incitamenter til manipulation.

 

Hvad skal maskinproducenter gøre nu?

Bechtel: Producenter bør handle tidligt og gå systematisk frem for at opfylde kravene i den nye ISO10218-2:2025. En mulig køreplan kunne se sådan ud:

  • Opbyg kendskab til standarderne 
  • Afklar interne processer og ansvarsområder
  • Foretag en opgørelse
  • Opdatér risikovurdering
  • Planlæg tekniske tilpasninger
  • Implementér tilpasninger. Udvid dokumentationen

 

Hvordan støtter SICK virksomheder i implementeringen af de nye regler?

Bechtel: SICK støtter virksomheder i implementeringen af den nye ISO 10218-2:2025 med en praktisk vejledning baseret på mange års erfaring. I den forklarer vores sikkerhedseksperter detaljeret, hvad der er vigtigt for at designe robotapplikationer i overensstemmelse med standarderne. Derudover tilbyder vi målrettede kundeuddannelseskurser, der gør det muligt for virksomheder løbende at uddybe deres viden og holde den opdateret.

 

 

Flere artikler

Menneske-robot-samarbejde: de fem største udfordringer

Læs mere

Menneske-robot-samarbejdets hellige gral

Læs mere

Preview Image: Safeguarding Industrial Robot Applications
Preview Image: Safeguarding Industrial Robot Applications
E-guide: Retningslinjer for sikre robotapplikationer

Download