Sensor Visualization
SLT

Smart visualisering af driftstilstande med IO-Link

Din fordel

  • Meget fleksibel visualisering takket være 20 individuelt programmerbare LED-segmenter
  • En enkelt lampe til alle applikationer, idet de forskellige driftstilstande kan vises i 21 forskellige farver
  • Intuitiv parameteropsætning takket være grafisk brugerflade i SOPAS ET
  • Løse applikationer uden PLC, sammen med IO-Link-masteren SIG200
  • Etablere nye applikationer ved hjælp af IO-Link-teknologi, f.eks. visualisering af niveauer eller takttider
  • Kan til enhver tid suppleres med det akustiske summermodul Smart Light Buzzer SLB

Oversigt

Smart visualisering af driftstilstande med IO-Link

I automatiske produktionsanlæg anvendes signallamper i mange forskellige applikationer – ved enkeltstående maskiner, transportbånd og arbejdspladser eller også i hele systemer. Signallamper visualiserer driftstilstande eller gør medarbejderne opmærksomme på, at der er brug for deres hjælp i et anlæg. De viser kritiske temperatursituationer og udløser en alarm i tilfælde af fejl. Takket være Smart Light Tower SLT060 kan alle disse visualiseringsopgaver udføres med en enkelt lampe. Nøglen hertil er IO-Link-interfacet.

Overblik
  • Forskellige driftsformer: Signal Light, Level Meter eller Animation
  • Lyse LED’er i 21 forskellige farver
  • 20 farvesegmenter, der kan konfigureres uafhængigt at hinanden
  • Valgmulighed: Buzzer-modul til akustisk alarmering
  • Enkel, grafisk betjening
  • Egnet til Industri 4.0 med IO-Link
  • Ændring af parametre under den løbende drift

Fordele

En signallampe – utallige anvendelsesmuligheder

De applikationer, hvor der anvendes signallamper, kan være meget forskellige. Eksempler på anvendelse findes i maskin- og anlægskonstruktionen, men også på andre områder som logistikanlæg og bygningsteknik. Signallamper letter overvågningen af driftstilstande ved maskiner, visualiserer takt- og cyklustider ved transportbånd eller informerer i tilfælde af stilstandstider eller ventetider under processen. De gør medarbejderne opmærksom på, at der skal tilføres mere materiale eller viser niveauet i anlæg, uden at man behøver kigge ned i tanken. Men også på området mobil automation som f.eks. førerløse transportsystemer (AGV’er) sender signallamper informationer og handlingsanvisninger. De forskellige farver og signalmønstre såsom blink er med til at gøre komplekse maskin- og driftstilstande synlige – nemt og utvetydigt også på afstand. Smart Light Tower SLT kan efter behov tilpasses alle tænkelige applikationer via IO-Link, uden at forskelligt farvede moduler besværligt skal skrues sammen. Det reducerer antallet af varianter og lagerføringen af forskellige reservedele.

Udfør dine forskellige anvendelsesopgaver med en enkelt signallampe.

Med SLT060 kan man også visualisere fysiske parametre som temperaturtilstande og niveauer.

Med den grafiske brugerflade bliver det legende let at udføre konfigurationen.

Maksimal fleksibilitet med kun en enkelt signallampe, fordi Smart Light Tower kan tilpasses til behovene i den pågældende applikation.

Fordelen ved IO-Link – SLT060 er andet end bare rød og grøn

Takket være IO-Link kan signallampen individualiseres. Parameteropsætningen af egenskaber såsom permanent lys, blink, forskellige farver, lysintensitet og melodier kan til enhver tid foretages fra styringen. Ændringer kan endda foretages, mens maskinerne kører. Det sikrer maksimal fleksibilitet, uden at der skal foretages en mekanisk ombygning. Med tilslutningen til en IO-Link-master forbindes signallampen med styringsniveauet.

Ensartet kabelføringskoncept med uskærmede standardkabler sparer tid og udgifter i forbindelse med installationen.

Hurtig udskiftning af enheder, når lampen svigter eller er defekt. Alle konfigurationsdata er gemt i IO-Link-masteren og transmitteres automatisk til den nye signallampe, når enheden udskiftes.

Industri-4.0-egnet – takket være IO-Link

Et IO-Link-system giver talrige fordele såsom standardiseret og forenklet kabelføring, en bedre dataadgang, enkel udskiftning af enheder samt flere diagnosemuligheder.

Smart Light Buzzer – modulet til akustisk alarm

Med signallampen kan suppleres med det akustiske summermodul Smart Light Buzzer (SLB) . Forskellige melodier og en lydstyrke på 88 dB forstærker den optiske signaleffekt og sørger for, at alarmsignalet også bemærkes i støjende omgivelser. Når behovet ændrer sig, kan Smart Light Buzzer SLB også til enhver tid eftermonteres.

SLB-modulet kan eftermonteres uden specielt montageværktøj.

Signallampen lever også op til tæthedsgrad/kapsling IP65, når der er monteret et SLB-modul.

Smart Light Buzzer SLB forstærker det optiske alarmsignal akustisk, så ingen alarm forbliver ubemærket.

Anvendelser

Teknisk oversigt

 
  • Oversigt over tekniske data

    Oversigt over tekniske data

    KapslingsklasseIP65
Du finder alle tekniske data under det pågældende produkt

Downloads