Inspector83x leverer out-of-box AI-kvalitetskontrol

04-06-2024

Værløse, juni 2024 - Med lanceringen af Inspector83x 2D-vision-sensoren tilbyder SICK nøglefærdig industriel billedbehandling baseret på kunstig intelligens, der let løser alle gængse inspektionsopgaver selv ved krævende højhastighedsproduktionslinjer.  

Teach-in-muligheder i Inspector83x kan benyttes af uøvede brugere til at konfigurere effektive, meget præcise AI-inspektioner ved fuld produktionshastighed. Med bare en håndfuld indlærte billeder, kan inspektionsresultater være kørende i løbet af få minutter. Produktdesign- og batch-ændringer kan hurtigt tilføjes på samme måde af en operatør fra produktionslinjen. 

Enkelhed og effektivitet i højhastighedsproduktion

Den op til 5 MP-opløsning og kraftig indbygget belysning gør Inspector83x til en imponerende alt-i-én løsning. Med dens kraftfulde firekerne-CPU og højhastighedsdataoverførsel i industrielle interfaces behandler Inspector83x AI-inspektioner pålideligt direkte på enheden og det ved væsentligt højere hastigheder end dens forgængere. Dens præcise og hurtige reaktion, som ikke kræver ekstern maskinstyring, er særligt egent til produktion af hurtigt omsættelige forbrugsvarer (FMCG-varer). Der kan typisk genereres op til 15 inspektioner i sekundet til f.eks. detektion og klassifikation af defekter og anomalier.

Kameraet er oplagt til f.eks. fremstilling af konsumvarer, fødevarer og drikkevarer, automobilteknik og emballage. Inspector83x håndterer komplekse inspektioner med største lethed, herunder evaluering af produkter med uforudsigelige egenskaber og kontrol af komplekse emner samt OCR/OCV-læsning og -verificering. Yderligere produktudrulninger i 2024 omfatter farvebilledbehandling til inspektion af meget alsidige egenskaber, hvilket egner sig til farvesortering, detektion af defekter og kvalitetssikring.

AI-baseret industriel billedbehandling til almindelige brugere

Med SICKs Nova software præinstalleret er Inspector83x nem at bruge fra start. Der kræves hverken specialiseret viden inden for maskinvision eller tidskrævende problemløsning for at specificere en inspektion. Via en standard-pc sluttet kameraets USB-C-port eller med netværksinterface indlærer brugerne billeder under faktiske produktionsbetingelser, hvorefter inspektionen kan starte. Det kan være tilstrækkeligt med helt ned til fem billeder. Kombination af AI-funktionen med konventionelle regelbaserede værktøjer, f.eks. for at tilføje en simpel måleværdi, gør det muligt at konfigurere inspektioner på den mest pragmatiske måde. 

SICK Inspector83x fjerner kompleksiteten fra konventionel maskinvision i situationer, der kræver ændringer af produktdesigns eller emballage. I stedet for at skulle tilkalde en vision-specialist eller en ekstern konsulent til problemløsning og specifikation af regelbaserede inspektioner kan ufaglærte operatører helt enkelt tilføje et nyt produkteksempel, hvorefter kameraet lærer af sig selv.

Til scenarier med mange billeder og store datasæt kan brugerne vælge at udnytte regnekraften i SICKs dStudio cloudløsning. Her kan man indlære sit eget neurale netværk, som efterfølgende kan eksporteres til en lille fil og køres på Inspector83x. Med SICK Nova kan mere øvede brugere også udvide deres løsning med Lua-programmering og HALCON. SICK's cloudbaserede dStudio-tjeneste byder på en unik fordel i form af kollegasamarbejde og dataadministration, hvor enkelhed for brugeren stadig er et centralt element. 

Højhastighedsdatatransmission med alsidig industriel netværksteknik

Efter opsætningen håndteres billede evalueringen direkte på kameraet, og overføres til maskinstyringen som OK/ikke-OK resultater eller sensorværdier. Inspector83x er optimeret til hurtig datatransmission i industrielle netværk med to porte til EtherNet/IP™- hhv. PROFINET-integration.  En dedikeret højhastigheds-Gigabit Ethernet-port giver kapacitet til transmission af billeddata i høj opløsning samt datalogning eller TCP/IP-integration. En indbygget eksportfunktion kan levere brugerdefinerede konfigurationer til almindelige PLC-typer ved et tryk på en knap.

Inspector83x har syv indgange og fem udgange. Den integrerede forsinkelses- og kø-option kalibrerer kameraets billedudgange præcist, baseret på enten tid eller encoder-inputs så maskinstyringer kan aktiveres, f.eks. med henblik på at udløse en udsorteringsmekanisme

Inspector83x fungerer som separat enhed, men fås også et bredt sortiment af tilbehør, der kan vælges, hvis installationen kræver det. En dedikeret port til belysning tillader at slutte eksterne lyskilder som f.eks. baggrundslys eller lysbjælker. En nær infrarød (NIR) variant bliver tilgængelig senere i 2024. Med standardiseret C-monteringsgevind kan kunder montere en række objektiver fra SICK og desuden frit vælge at påsætte specialiserede tredjepartsobjektiver til komplekse inspektioner. 

SICK er en af verdens førende udbydere af løsninger inden for sensorbaserede anvendelser til industriel brug. Virksomheden blev grundlagt i 1946 af Dr.-Ing. e. h. Erwin Sick og har hovedkvarter i Waldkirch i Breisgau i nærheden af tyske Freiburg. Den er i dag en af de teknologisk førende på markedet og er til stede verden over med 60 datter- og holdingselskaber samt en lang række agenturer. SICK beskæftiger flere end 12.000 medarbejdere på verdensplan og genererede en samlet omsætning på 2,3 mia. EUR i regnskabsåret 2023. Yderligere oplysninger om SICK er tilgængelige på internettet på adressen www.sick.com
 

The press release on Inspector83x 2D vision sensor including images can be found in the media library. All documents are available for download under the corresponding collection.