Netværksdannelsen og rådigheden over data er væsentlige egenskaber i digitaliseringen i industrien. I den sammenhæng er dataene uafhængige af software- og hardwarestrukturer og bliver således til selvstændige økonomiske goder. På grundlag heraf opstår der nye muligheder for virksomhederne, når man kan skabe entydig og accepteret forståelse for begrebet ejendomsret.
I århundreder har der dannet sig strukturer for den materielle verden, forudsætningen for den globale udveksling af varer og en gunstig udvikling af økonomien. Siden midten af 1990erne er der blevet udviklet koncepter, der transmitterer principper til forvaltning af materielle goder til omgangen med data. Også forskellene mellem data som immaterielle goder og materielle goder er velkendte, for data er ikke noget, der blev opfundet i det 21. århundrede. Den intellektuelle ejendomsret til f.eks. patenter og ophavsrettigheder til tekster eller billeder har allerede i lang tid været en immateriel størrelse inden for økonomien.
Ejendomsret til og besiddelse af data
På samme måde som der findes en infrastruktur til udveksling af varer skal der også forefindes en passende infrastruktur til sikker dataudveksling i datanet, så nye muligheder kan udvikle sig på en økonomisk gunstig måde. Forskellen mellem ejerskab og besiddelse er allerede et abstrakt begreb i den materielle verden, men den er nødvendig. Forståelsen af, at adgangen til en genstand, dvs. skift af besidder, ikke absolut behøver være forbundet med et skift af ejerskab, accepteres her. Der er dog en afgørende forskel mellem den materielle verden og dataverdenen. Data kan kopieres, så ofte man ønsker det, og dermed mangfoldiggøres, uden at kvaliteten forringes. For at regulere ejendomsretten i den digitale verden er tekniske foranstaltninger derfor en nødvendig forudsætning. I den forbindelse skal man også være opmærksom på, at ejendomsretten til de originale data skal være tydeligt reguleret i tilfælde af, at dataene viderebehandles. Ligesom i den materielle verden skal dataenes værdi være sammensat af originaldataenes værdi og merværdien, der fremkommer, når dataene behandles. I den materielle verden er det en selvfølge, at bogtrykkeren kun får betaling for trykkearbejdet og ikke for værdien af den samlede intellektuelle ejendomsret til de trykte ark.
For at skabe et effektivt digitalt økosystem er der brug for at få udarbejdet globalt anerkendte rammebetingelser for databesiddelse, ejendomsret til data og transmission af dem. Desuden er der en væsentlig forskel mellem den materielle verden og dataverdenen hvad angår kontrol-/overvågningsmuligheder. På grund af den teknisk problemfri og helt igennem kvalitetsbevarende mangfoldiggørelse af dataene kan der for ejeren opstå uønskede forskydninger af ejendomsretten. Disse kan forhindres og kontrolleres/overvåges ved hjælp af klare regler og teknisk implementering. Disse foranstaltninger skal være udarbejdet på en for alle erhvervslivets parter gennemsigtig og tillidvækkende måde.
Industrial Data Space-programmet
Et vigtigt anliggende i forbindelse med Industrial Data Space er dataejerens digitale suverænitet i den industrielle administration af data. Industrial Data Space stiler konkret mod en løsning af det beskrevne principielle problem vedrørende ejendomsretten til data, overgangen af ejendomsretten til data og de dermed forbundne overgange af besiddelsen og ønsker at udbrede et forslag til tekniske rammebetingelser. Her er der fokus på følgende elementer:
• At stille en infrastruktur til sikker udveksling af data til rådighed;
• At stille koncepter til rådighed til ”medsendelse” af anvendelsesbetingelser for data fra ejeren af dataene;
• At skabe et tillidsforhold mellem udbyderen og brugeren af data (ved hjælp af certificering);
• At beskytte SMV’ernes interesser gennem en aggregation af købekraften;
• At reducere det juridiske ressourceforbrug (især også for SMV’erne) ved at udarbejde standardlicensmodeller;
• At udarbejde standardiserede prismodeller;
• Tilstedeværelse af en pålidelig tredjepart til at mægle og konstatere dataenes værdi.
Set fra et rent teknisk synspunkt er der brug for såkaldte Industrial Data Space-konnektorer hos alle deltagende forretningspartnere. Formålet med konnektoren er med en softwarepakke at sikre, at de nødvendige regler er teknisk gennemførlige og kan kontrolleres teknisk.
Den egentlige overførsel af data fra den ene til den anden forretningspartner sker med tilstrækkeligt krypterede datasæt. Administrationen af kryptering og adgangskontrol og dermed anvendelsen af dataene er sammen med den pågældende dataejers samtykke et vigtigt aspekt i Industrial Data Spaces tekniske løsning. For dataudveksling på tværs af virksomheder skal dataene ikke lægges på et centralt sted som for eksempel i en datasø, hvor brugeren kan ”betjene” sig, men kan stilles til rådighed decentralt under den udbydende virksomheds kontrol/overvågning.
Der kan inddrages en clearing-instans som et valgfrit, uvildigt parti, der til dels kontrollerer, om ejeren A rent faktisk er ejeren A af de pågældende data, og til dels kontrollerer, om målet for dataoverførslen rent faktisk er mål B, som fastsat af ejeren A. I den sammenhæng transmitteres også fastlagte regler for anvendelsen af dataene i form af et manifest. Visionen er, at man hermed gør den af ejeren tilladte måde at anvende dataene på gennemsigtig. Data kan enten anvendes en enkelt gang og derefter slettes, de kan anvendes gentagne gange, eller selve ejendomsretten til dataene kan overdrages. Også det tilladte tidsvindue for transaktionen transmitteres samt evt. en modsatrettet transaktion, der beskriver den af dataejeren fastsatte betaling for anvendelsen af dataene henholdsvis overdragelsen af ejendomsretten til dataene. Dermed foretages en teknisk implementering af de retligt fastlagte bestemmelser for dataudvekslingen.
Ligesom ejendom beskyttes på forskellige sikkerhedsniveauer i den materielle verden – fra nemme nøgler til meget sikre safes – stræber man også i Industrial Data Space efter et hierarki af sikkerhedsniveauer, fra ikke sikker til maksimalt sikker.
Lavere sikkerhedsniveauer i forbindelse med Industrial Data Space er begrænset til overvågning af transaktionen. Visionen for højere sikkerhedsniveauer omfatter mulig kontrol af, om det udelukkende er den tilladte transaktion og ingen anden, der udføres. Ved den maksimalt sikre version vil selve dataene ikke blive transmitteret. I disse tilfælde er det kun den ønskede funktion, som dataene skal bruges til, der bliver transmitteret med metoden. Resultatet af denne funktion vil så blive transmitteret tilbage. Dataene vil ikke blot forblive dataejerens ejendom; de vil også forblive i hans besiddelse.
Sammenfattende kan Industrial Data Space danne grundlaget for en åben, alment anerkendt teknisk metode for alle datatransaktioner. Opbygningen af et sådant fortrolighedsniveau med tilføjelsen ”Made in EU” ville ikke blot i væsentlig grad kunne understøtte den globale udveksling og dermed væksten af fremtidige databaserede forretningsmodeller; den ville også skabe grundlag for nem værditilvækst over et bredt område.
