Hvorfor går SICK i aktion
Bygningssektoren anses som den væsentligste enkeltfaktor, der verden over bidrager til energiforbruget og emissionen af drivhusgasser. Her er miljøpåvirkningen i anvendelsesfasen, dvs. energiforbruget og de anvendte byggematerialers miljøpåvirkning, afgørende.
På grund af bygningernes lange levetid er det ved bygning af kontorbygninger, lagerhaller og produktionsbygninger af afgørende betydning, at man straks fra begyndelsen af investerer i energieffektivitet for at opnå størst mulig positiv effekt på miljøet. I forbindelse med nybyggeri er SICK opmærksom på, at der anvendes bæredygtige byggematerialer. Det indebærer også anvendelse af vedvarende råmaterialer som for eksempel træ i stedet for beton, som fremstilles med mindst mulig energi , og så i bedste fald kan indkøbes lokalt. Disse faktorer har en afgørende positiv indflydelse på den økobalancen.
SICK-bygningers bæredygtighed
Dels optimerer SICK allerede eksisterende bygninger, dels optimerer de også alle planlagte nybyggerier:
For alle nye bygninger udarbejdes på forhånd et energikoncept for at nå frem til det mindst mulige energiforbrug. Væsentlige tiltag, der skal implementeres afhængigt af om stedet er egnet til det, og hvad bygningen skal bruges til:
- Anvendelse af grundvand til køling
- Aktivering af betonkerne
- Kildeventilation og ventilationsanlæg med varmegenvinding
- Udnyttelse af dagslyset og LED-belysning, der er styret af tilstedeværelse og dagslys
- Anvendelse af solceller, geotermisk energi og blokkraftværker
- Målekoncept til overvågning og optimering af energi
Eksisterende bygninger og hele infrastrukturer renoveres med henblik på, at de skal blive energibesparende. Til det formål fornyer man bl.a. ventilationsanlæg; der fastlægges normer for belysning, og der installeres automatiske anlæg, der sørger for skygge. For at afdække sparepotentialet registrerer et energimålesystem, hvor meget strøm de enkelte anlæg og afdelinger forbruger. Alle erkendelser og erfaringer, som resulterer i konkrete fastlæggelser, er dokumenteret i en bygningsnorm. Hos SICK er det obligatorisk at basere alt nybyggeri på dem.