Datadrevet visualiserings- og overvågningssoftware til produktionsoptimering
SICK har lanceret en datadrevet on-premise platform, der gør det muligt for virksomheder, at overvåge og analysere produktionen. SICKs Field Analytics er hurtigt at opsætte, så det leverer præcis, applikationsspecifik overvågning og procesindsigt, uafhængigt af en organisations eksisterende maskiner og systemer.
SICK Field Analytics er en leverandøruafhængig digitaliseringsplatform, der indsamler og behandler data fra enhver kilde*, herunder sensorer, maskinstyringer og andre IIoT-enheder. Softwaren kan konfigureres til at vise realtidsdata, levere rettidige advarsler og alarmer, samt visualisere historiske tendenser via grafiske dashboards.
Dataindsigter for forbedret ydeevne
Ved hjælp af SICK Field Analytics og en dedikeret server, kan brugere opsamle og behandle data fra forskellige maskiner og automationssystemer. Løsningen er skalerbar og gør det muligt for brugere at implementere den på mindre basis eller på et bredere organisatorisk niveau.
Oliver Ahnstrøm, Industriel digitaliseringsspecialist hos SICK, siger, at SICK Field Analytics platformen kan støtte brugerne i at bevæge sig mod en mere digital, og fremtidssikker produktion:
”Operatører, der ønsker at få flere indsigter på tværs af en produktionshal, fabrik eller lager, kan føle sig ret overvældede ved opgaven om at indsamle og sammenligne data fra mange forskellige maskiner eller applikationer. Her er det vigtigt at starte i det små, og hvor det giver mest mening.”
”Når de står over for en strøm af information, kan det være svært at isolere de specifikke faktorer, der påvirker driftsseffektiviteten. Dataene kan komme fra alle mulige kilder, der bruger forskellige kommunikationsprotokoller. Information kan endda stadig blive registreret manuelt, være fanget i siloer, eller være fanget i flaskehalse.”
”Selv hvis operatører allerede udtrækker nogle data fra deres eksisterende automation, kan de opleve, at de er låst ude af PLC'er eller andre systemer, såsom 'legal for trade'. Så de kan ikke øge mængden af diagnostiske data fra deres ældre systemer, selv når de erstatter ældre produkter med nyere IO-Link sensorer.”
Undersøg driftsseffektivitet/OEE
”Field Analytics kan let løse disse problemer ved at indsamle data fra alle disse forskellige kilder, uden kostbar og tidskrævende tilpasning af eksisterende systemer. Operatører kan udtrække mere information om status for deres maskiner, samtidig med at de undersøger deres driftsseffektivitet på nye, og nogle gange overraskende måder."
SICK Field Analytics platformen kan bruges i kombination med data udtrukket fra en bred vifte af eksisterende kilder, herunder sensorer fra enhver leverandør, PLC'er og smarte IIoT-edge-enheder som Sensor Integration Machines. Hvor det er nødvendigt, kan SICK arbejde sammen med en kunde for at tilføje smarte sensorer og edge-enheder til maskiner eller automatiserede systemer, som en del af et dedikeret Field Analytics projekt.
Effektive dashboards og alarmer
SICK Field Analytics visualiserer data via grafiske dashboards, som er understøttet af alarmer og analyse.
De indsamlede data afhænger af hver organisation, men kan spænde fra service status for sensorer, til nøgledata om maskiners ”sundhed”, såsom vibration, temperatur, eller stød.
Operatører kan opsætte ”Key Performance Indicators” både historisk og i realtid. Gennem realtidsalarmer kan de reagere hurtigere på produktions- eller procesanomalier, der ellers kunne føre til nedbrud og derved nedetid.
Field Analytics kan spore den samlede driftseffektivitet ”OEE”. Dashboard-funktionerne kan også lave trends af andre målinger, der er vigtige for en organisations rentabilitet og effektivitet. For eksempel kunne det overvåge brugen af trykluft eller beregne og spore produktionsomkostninger, for eksempel energiforbrug.
SICK Field Analytics kan også forbedre de data, der allerede er tilgængelige fra ældre automatiserede systemer, herunder dem, der opererer på et højere organisatorisk niveau. SICK Field Analytics er kompatibel med de mest almindelige kommunikationsprotokoller, herunder Rest API, OPC UA og MQTT.