Opgradering til næste niveau: Automation i elektronikindustrien
Elektronikindustrien er drivkraften bag det industrielle fremskridt og mærker derfor altid presset fra markedet meget tidligt og meget tydeligt. Produkters livscyklusser bliver kortere og kortere, og kvalitetskravene bliver strengere og strengere. Det betyder, at branchen p.t. står over for store udfordringer. Dertil kommer emner som elektromobilitet og energieffektivitet, men også den stigende efterspørgsel efter virtuelle netværk. Maskiner og produktionsanlæg skal være udstyret med de mest moderne sensorer. Samtidig er elektronikindustrien selv den førende branche, når der er tale om digital transformation, og den leverer innovative koncepter og løsninger til smart produktion.
“Sensor Intelligence” til alle automationsniveauer
Uanset på hvilket automationsniveau der er planlagt opgraderinger, så sørger SICKs sensorer for at sikre investeringerne, fordi de er bagudkompatible: Dermed er vore Industri-4.0-kompatible sensorer velegnede til eksisterende automationsarkitekturer, og de er i stand til at kommunikere med alle niveauer - inklusive Cloud.
Vore applikationseksperter verden over er ægte brancheinsidere og kender elektronikindustriens processer og krav helt præcist. I vore applikationscentre i Europa, Asien og Nordamerika tester og optimerer vi systemløsningerne med henblik på kundespecifikke ønsker. I et tæt samarbejde med vore kunder opstår der på den måde individuelle løsninger, der udgør en reel merværdi.