Bekvemt gennem køretøjsslusen: Ultralydssensorer positionerer automatiske kontrolterminaler

23-07-2018

Større effektivitet ved anvendelse af personale til adgangskontrol var et af virksomheden Magnetic Autocontrols hovedmål med udviklingen af TerraPass-køretøjsslusen. Fremgangsmåden: Personerne i køretøjet bekræfter selv deres ret til at køre ind – via en betjeningsterminal, der er anbragt direkte foran køretøjsruden, så indtastningen er nem. Ultralydssensorer fra SICK sikrer, at kontrolterminalerne uden at kollidere med noget automatisk kan køres hen i en position, hvor de er nemme at betjene, uanset køretøjets størrelse.

 

 

Klokken 6 om morgenen, skifteholdsstart og første leverancer ved fabriksport 3. Kompaktbiler og små lastbiler skaber trængsel på kørebanen hen mod adgangskontrollen. I nogle få dage er personers og køretøjers ret til at køre ind dog ikke længere blevet kontrolleret af fabrikkens sikkerhedsvagter, men af et nyt elektronisk kontrolsystem ved navn TerraPass. Heller ikke nu behøver fører og passagerer stige ud, fordi kontrolportalen med sine legitimationspapir- og smartcardlæsere kører meget præcist hen til køretøjets rude og derfor er nem at nå – uanset personernes siddeposition og køretøjet størrelse. Men hvordan detekterer systemet køretøjets højde og eventuelle overbygninger? Hvordan nærmer det sig uden at kollidere med bakspejle, overbygninger eller karrosseri? Virksomheden Magnetic Autocontrol i Schopfheim, som har udviklet TerraPass, løser disse opgaveformuleringer med sensorløsninger fra SICK. Ultralydssensorer UM30-2 detekterer køretøjernes højde, så den automatiske betjeningsterminal kan køre hen mod køretøjet i den højde, hvor personerne befinder sig. 

 

Udviklingen af TerraPass startede med et EU-projekt

Magnetic Autocontrol GmbH i Schopfheim i Baden-Württemberg er blandt verdens førende producenter af bomme, køretøjssluser og systemer af adgangskontrol for personer. Virksomhedens slogan ”Access to Progress“ tydeliggør virksomhedens innovative orientering. Det er også årsagen til, at virksomheden – i sidste ende med held – ansøgte om deltagelse i EU-projektet FastPass, der skulle munde ud i nye løsninger til automatisk kontrol/overvågning af køretøjer og personer. ”Efter tilsagnet fra EU arbejdede vi så et års tid på koncept og implementering,” siger diplomingeniør Thomas Bürgin, som er den ansvarlige for udvikling og konstruktion hos Magnetic Autocontrol, i et tilbageblik. I den forbindelse opstod en indtil da enestående ide om en automatisk køretøjssluse til personkontrol – TerraPass. 

 

 

Adgangskontrol efter princippet ”Self check-in“

Kontrolsystemet kan for eksempel anvendes ved indkørsler til sikkerhedsrelevante områder som grænseovergange, lufthavne, kraftværker, fabriks-, messe- og eventarealer, fængsler og kaserner. For brugerne er kontrolprocessen så nem, som man kan forestille sig: Køretøjet kører ind i slusen – den bageste bom lukker ned. Derefter kører terminalerne, som er indbygget i en portalkonstruktion, meget præcist hen til køretøjsruderne. Afhængigt af konfigurationen kan føreren, forsædepassager eller op til fire personer i køretøjet kontrolleres samtidigt. ”Personerne i køretøjet identificeres via kontrolterminalerne,” forklarer Thomas Bürgin. ”Afhængigt af personkredsen og sikkerhedskravet kan identifikationen foretages via biometriske egenskaber, legitimationspapirer, kodekort eller samtaleanlæg.” Dataene sammenlignes med de tilsvarende databaser. Ved vellykket identifikation og positivt kontrolleret adgangsberettigelse kører terminalerne væk fra køretøjet, og den forreste bom lukker op. Så kan køretøjet køre ind på det sikrede areal.

 

 

Ultralydssensorerne UM30 måler i køretøjshøjde

TerraPass er bevidst designet således, at alle personer kan forblive i køretøjet under kontrollen. Men for at positionere terminalerne ved sideruderne, så det er nemmest muligt at betjene dem, skal det pågældende køretøjs dimensioner være kendte. Magnetic Autocontrol løste denne tekniske udfordring med sensorer fra SICK.

Til den automatiske højdepositionering af terminalen ved det pågældende køretøj anvender man i TerraPass-køretøjssluserne ultralydssensorer fra produktfamilien UM30-2. Sensorerne er udviklet til arbejdsafstande på op til otte meter og har på grund af den indbyggede temperaturkompensationsfunktion også en stor målenøjagtighed i både kolde og varme årstider. ”Derudover fungerer de uafhængigt af karosserifarven, en forlænget frontrude, et skydetag eller et glastag,” fortæller Thomas Bürgin om de erfaringer, man indsamlede under tests af ultralydssensorerne i prototypeanlægget. I den sammenhæng udtrykker han også ros for, at de er så nemme at integrere: ”På grund af deres kompakte byggeform er UM30-2’erne lette at integrere i den mekaniske konstruktion. De mange parameteropsætningsmuligheder sikrer fleksibel tilpasning til indbygningssituationer og applikationskrav, og i kombination med to teach-in-knapper sikrer displayet hurtig og fleksibel indstilling af sensoren. ”I sidste ende overbeviste UM30-2’erne på grund af deres store modstandsevne over for snavs og det store temperaturområde på op til +70 °C – begge dele absolut nødvendige egenskaber ved brug i TerraPass-køretøjssluser, som til tider også anvendes på udendørsarealer uden overdækning. 

 

Yderligere bidrag:

 

Ultralydssensorer stabiliserer bygge- og fundamentudgravninger

Spektakulær anvendelse af long-range-afstandsmålerne

Port of Tallinn – automatisk trafikmanagement i havnen

 

Afstandsmålere og LiDAR-sensorer

From micron to mile. In all dimensions. 

 

Martin Klingele 

Head of Business Unit Distance & Ranging

Martin Klingele har siden 2009 været leder af afdelingen Distance & Ranging og er en absolut ekspert inden for sit område. Sammen med sit team sikrer han fremtidsorienterede løsninger til måling, positionering, detektion, inspektion og kvalitetskontrol. Den uddannede elektrotekniker var allerede ansat hos SICK som applikationsingeniør og har været i virksomheden i over 20 år.

 

 

Har du flere spørgsmål?

Kontakt vores eksperter