AI- BASERET SENSORLØSNING TIL REGISTRERING AF OMGIVELSER OG DETEKTION AF PERSONER

30-09-2025
FORHINDRER KOLLISIONER, UHELD OG DRIFTSAFBRYDELSER

Med Visionary AI-Assist introducerer SICK en AI-baseret sensorløsning, der sikrer kollisionsafværgelse udendørs såvel som overvågning af omgivelserne og supplerer med persongenkendelse. Sensoren kombinerer 2D- og 3D-billedbehandling. Den genkender personer og objekter og bestemmer deres afstand til sensoren. Den integrerede AI sørger for pålidelig persongenkendelse og forhindrer forkerte alarmer, også under vanskelige forhold.

Visionary AI-Assist-sensorløsningen består af to komponenter: 3D-stereokameraet Visionary-B Two og AI-Assist-softwaren. Kameraet bruges til afstandsmåling, objektdetektion og registrering af omgivelserne inde og ude. AI-Assist-softwaren bruger kunstig intelligens til at klassificere personer, hvorved man let kan vurdere aktuelle farer i de mobile maskiners arbejdsområde og give reelle advarsler.

Alt-i-én-enhed til registrering af omgivelserne i 2D og 3D på udendørsarealer

Visionary AI-Assist kombinerer dataindsamling, databehandling og visning af data i en enkelt enhed. Der er hverken brug for ekstra sensorhardware eller en separat styring eller forbindelse til Cloud. Ved hjælp af stereoskopi optager Visionary AI-Assist todimensionelle billeder, som man derefter kan generere tredimensionelle punktdiagrammer ned. Stereokameraer egner sig på grund af deres mekaniske beskaffenhed især til brug i barske omgivelser. Kameraets synsfelt kan tilpasses (130° x 105° til 16 m rækkevidde eller med 90° x 60° til 37 m rækkevidde). Derudover kan det område, hvor personer eller objekter detekteres, konfigureres individuelt. Dermed kan systemet tilpasses fleksibelt til forskellige behov.

Fleksibel integration via standardinterfaces

Visionary AI-Assist kan styres fleksibelt via en webbrowser som følge af den platformuafhængige konfiguration og visualisering. Til den styringstekniske tilslutning er systemløsningen udstyret med digitale ind- og udgange, Ethernet med Rest API og RTSP Live Video Streaming såvel som CAN på basis af J1939. Det betyder, at systemet kan integreres fleksibelt i mobile maskiner til mange forskellige anvendelser.

De branchespecifikke EMC-normer overholds

Visionary AI-Assist er specielt udviklet til mobile maskiner og lever op til alle væsentlige krav, der stilles til applikationer på udendørsarealer: Spændingsforsyning fra 10 til 57 V DC, driftstemperaturer fra -40 °C til +55 °C samt tæthedsgrad/kapsling IP67, IP69 og IPx9K. Løsningen overholder den elektromagnetiske kompatibilitet i henhold til EN ISO 14982 (land- og skovbrug), EN 13766 (entreprenørmaskiner) og EN 12895 (trucks) og er testet for chok- og vibrationsmodstand.

Omfattende praksisorienteret integrationstilbehør

Visionary AI-Assist egner sig både til eftermontering i mobile arbejdsmaskiner og som oprindeligt udstyr. I begge tilfælde understøttes indbygningen i køretøjerne af forskelligt tilbehør. Således sikrer gennemtænkte montagesæt – valgfrit med vibrationsdæmpning – en permanent stabil montage på køretøjet. Strøm- og Ethernet-ledninger sørger for den nødvendige spændingsforsyning og konnektivitet. En beskyttelseskappe beskytter mod vejrlig som regn, støv og sollys.

Om SICK: 

SICK er en af verdens førende udbydere af løsninger til sensorbaserede applikationer til brug i industrien. SICK blev grundlagt af Dr.-Ing. e. h. Erwin Sick i 1946 og har sit hovedsæde i Waldkirch i Breisgau-regionen ved Freiburg og er blandt de teknologisk og markedsmæssigt førende virksomheder. Med sine 63 datterselskaber og aktiebesiddelser samt talrige agenturer er virksomheden repræsenteret verden over. SICK har mere end 10.000 medarbejdere verden over, og koncernen nåede i regnskabsåret 2024 op på en omsætning på ca. 2,1 milliarder euro. Du finder yderligere informationer om SICK online på www.sick.com.

 

Sammen med pressemeddelelses stilles også egnede digitale billeder i trykklar opløsning til rådighed. De må kun anvendes til redaktionelle formål. De kan anvendes, uden at der skal betales honorar, hvis “Foto SICK” angives som kilde. Grafiske forandringer er ikke tilladte – medmindre formålet er at frigive hovedmotivet. Yderligere fotos kan hentes på SICK Media Library.